Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Om Virksomhedsnetværket

Netværket består af virksomheder i Billund Kommune, der i særlig grad ønsker at vise et socialt ansvar for ledige i Billund Kommune. Et godt netværk er en af grundpillerne i din virksomhed.

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSNETVÆRKET

 

Vi ved, at det er langt nemmere at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet, hvis optræning og afklaring sker hos en virksomhed.

Derfor arbejder vi intensivt med at få samarbejder op at køre med vores erhvervsliv. Vi har et Virksomhedsnetværk, som alle virksomheder i Billund Kommune – ganske gratis – kan blive medlem af.

 

Hvad får din virksomheden ud af det?

Som virksomhed er der flere fordele ved at samarbejde med os. Du får mulighed for at få løst opgaver, som måske ikke ville blive løst. Virksomheden viser også et socialt ansvar.

 

Netværk for ledere/virksomhedsejere

Visionen for virksomhedsnetværket

Virksomhedsnetværket er for dig, der er erhvervsdrivende i kommunen og som har interesse i at bidrage til at udvikle arbejdet med mennesker med udfordringer i livet, og som har mistet fodfæstet på arbejdsmarkedet for en periode. Derudover håber vi at I får...

  • Netværk med andre virksomheder
  • Styrke social ansvarlighed i virksomheden (CSR) og hjælper unge, ledige eller sygemeldte videre - f.eks gennem praktik, job eller uddannelse job. Konkrete opgaver, f.eks hjælp til at borgere kan opnå et netværk til job
  • Dialog om udfordringer i forhold til rekrutteringer i lokalområdet - og om mulighederne for rekruttering/opkvalificering af jeres medarbejdere
  • At holde jer orienteret om relevante beskæftigelsesrettede tiltag
  • Samt bidrage til det gode samarbejde via åben og ærlig dialog.

Som medlem af Virksomhedsnetværket siger du ja til

  • Vores nyhedsbrev
  • Invitationer til morgenmøder, hvor temaerne tager udgangspunkt i jeres ønsker.
  • Invitationer til Jobmatchdage (rekruttering), Inspirations torsdage oa.
  • Indflydelse i udvælgelsen af vinderen af Billund Kommunes sociale virksomhedspris, hvor vi hylder en lokal virksomhed ved overrækkelse af Den Sociale Virksomhedspris (Rødder og Vinger).
  • Medvirke i en tilbagemelding af jobcentrets serviceniveau og samarbejdsgrad.
  • 4 netværksmøder om året.

Nøglepersoner i jeres virksomhed får invitationer til:

  • Mentoruddannelsen (1 dag)
  • Invitation til tema- og netværksmøde hver 6. mdr.

Det er gratis at være en del af Virksomhedsnetværket, og du vælger selv om du ønsker at deltage i vores arrangementer.